Turen til Hook Island startede tidligt
søndag morgen. Efter at have stillet uret en time frem til sommertid (vi
er nu 9 1/2 time foran DK), stod vi op kl. 03.45, så vi kunne være i
lufthavnen og klar til at flyve 06.25. Det var meget tidligt!!! Derefter
fløj vi til Brisbane på Australiens øst-kyst. Herfra skiftede vi fly
videre til Hamilton Island, som er en af mange øer i The Whitsundays, men
den eneste med en lufthavn. Herfra havde vi hyret en vandtaxi, som skulle
sejle os til Hook Island. Vi fik os noget af en overraskelse, da vi så
hvad det var som skulle sejle os til Hook Island. Det var en lille rød
speed-båd med en 175 hestes motor!! Vi startede dog stille og roligt, men
"chaufføren" begyndte at fortælle om de øer vi ville sejle forbi. Hvorfor
kunne han ikke bare gøre det når vi passerede dem?? Da vi kom ud af havnen
fandt vi ud af det. Han havde faktisk ikke startet motoren endnu. Da han
gjorde det, kunne vi ikke længere tale sammen. Oliver var ellevild og vi
andre syntes også det var ret sjovt. Vi var et spændte på om vi ville se nogle nye fugle på turen, men den første fugl vi så på speedbådsturen var en White-bellied Sea-eagle. Så vi var bare helt vilde. Vi så forresten også lige en havskildpadde. |
||
Vi blev sat af på stranden ud for Hook Island Resort og måtte få våde fødder, da der ikke var nogen bådebro. Vejret var godt. Skyfri himmel og 28-30 grader. Vi ankom ved frokosttid og der var meget travlt, så efter lidt ventetid fik vi endelig nøglen til vores værelse. Det var et dejligt stort værelse med en dobbeltseng og tre køjesenge, så al vores bagage blev pakket ud på sengene. Derefter hurtigt op for at få frokost, inden køkkenet lukkede. Derefter lidt afslapning, ovenpå en lang rejse. | ||
Udflugt til Pebbles beach. Vores første besøg på Pebbles beach var en blandet fornøjelse. Vi havde fået fortalt, at kl. 14.00 var et godt tidspunkt at snorkle, men det var desværre meget lavvandet. Så Helle og Oliver opgav hurtigt, da man ikke kunne ligge i vandet uden at skrabe på bunden. Kristine havde fået et undervandskamera, så hun var ikke sådan lige at få op igen. På trods af at det var lavvandet, så var der masser af fisk i vandet. På vej tilbage fortalte Kristine, at det havde været den bedste tur hun havde været på. Næste morgen prøvede vi igen, mens det var højvande, og det var virkelig flot. Utrolig mange farvestrålende fisk og koraller. | ||
Coral Gardens. Vi tog en tur ud med Alex fra Resortet som sejlede os ud til Coral Gardens, hvor han kastede anker, mens
vi hoppede i det dybe hav. Her så vi så en utrolig masse flotte fisk og
forskellige koraller. Vi svømmede langs kanten af øen og kunne se revet
fortsætte ned i dybet. Herovre så vi klovnefisk. Men de så ikke ud helt,
om i Find Nemo. Disse var mere sorte med et orange skær og så de hvide
striber. Derefter sejlede han os over til Pebbles Beach, hvor vi så kunne snorkle ud for kanten af revet. Oliver og Kristine valgte at blive på båden, da de var blevet lidt trætte og kolde efter den første omgang. |
||
Helle i gang med madlavningen i "campers kitchen". Et meget primitivt køkken, som nok ikke ville blive godkendt i Danmark, men det opfyldte fint vores behov. Vi havde medbragt lidt mad selv, både så vi kunne variere kosten lidt, men også for at holde omkostningerne nede. Udvalget i køkkenet var nemlig ikke så stort, så det kunne hurtigt blive ensformigt. | ||
Man kunne gå ud fra stranden og lægge sig ned i vandet og straks var der fisk at kigge på. I alle regnbuens farver. Det var dejligt at ungerne havde lært at snorkle, for det var bare fantastisk at snorkle rundt derude alle 4. Vi har alle 4 våddragter, så vi kunne blive derude i en rum tid. Den mest facinerende fisk vi så var nok en 1 m lang, 60 cm høj og 15 cm tyk Groper. Den er altså stor!! Men Helles favorit er med sikkerhed papegøjefisken, som er turkis, lilla, grøn m.m. og den største vi så var ca. 50 cm lang. |
||
Stranden foran resortet. |
||
Det var dejligt for en gang skyld ikke at
skulle race fra sted til sted, men bare kunne står op om morgenen, spise
morgenmad og så tage dagens store beslutning: hvor og hvornår skal vi
snorkle idag. Lidt senere på dagen kunne vi så tage dagens næststørste
beslutning: hvad skal vi have til aftensmad. Det var lige hvad vi trængte
til.
Ud over at snorkle kunne man også plumpe i den lille swimmingpool oppe ved restauranten. Det benyttede ungerne sig af i stor stil, dvs. 3-4 timer dagligt. Så var en af os jo nødt til at sidde og nyde en kold øl i nærheden - hårdt arbejde, men nogen måtte jo gøre det!!! Der var ikke vildt mange, men alligevel en del interessante fugle på øen. Nogle rendte rundt i restauranten og håbede på at der faldt lidt af. Disse var dog hverken gråspurve eller måger, som man er vant til - men 50 cm høje Bush Stone-curlew, som vi kaldte "Fætter Højben". De faldt virkeligt godt ind i naturen, så Helle var ved at træde på dem dagligt. Om eftermiddagen kunne man se White-bellied Sea-eagles og Brahminy Kites flyve over strædet lige foran øen. Og ikke bare en enkelt, men 3-4 hver eftermiddag. |
||